DM 5K og DM 10.000m

5. juli 2026 12:48 , af Carsten Rytter

I uge 26 blev der afholdt ”DM UGEN” i Herning, hvor der af atletikdiscipliner var Længdespring, Kuglestød, Stangspring, 5K Landevej og 10.000m på programmet. Der var desværre ikke den store kvantitet fra BAC, men til gengæld var der stor kvalitet på atleterne fra Bagsværd Atletik Club. Alle deltagerne fra BAC stillede op på 5K Landevej og 10.000m og de var sammen med alle konkurrenterne hårdt belastet af den høje temperatur og derfor blev der ikke løbet i nogle fantastiske tider.

Torsdag aften stod den på 5K Landevej, hvor kvinderne startede og vores 2 deltagere gjorde det rigtigt flot, da Signe Jønsson Hylleberg blev nr. 11 og Emma Svendsen blev nr. 18. Men de 2 kvinder konkurrerede også i hver deres aldersgruppe, hvor Signe blev nr. 4 i K30, mens Emma var hurtigst af alle i U23-klassen og dermed kunne Emma kåres som ny Ungsenior Danmarksmester.
Stort Tillykke til Emma.

Mændene fulgte kortvarigt efter og her blev Christoffer Frost-Jensen Johansen nr. 7, Esben Krogh Rasmussen blev nr. 30 (nr. 9 i M30) og Emil Jønsson Hylleberg blev nr. 107.

Søndag kl. 13.00 stod den på 10.000m (25 omgange af 400m) og frygteligt varmt (pyha).
Her gjorde vores 2 mænd det meget flot, da Esben Krogh Rasmussen blev nr. 3 og dermed modtager af Bronze i seniorrækken, desuden var Esben hurtigste mand i M30 og dermed kunne han kåres som Danmarksmester i M30.
Jakob Mørkeberg (1980) blev en meget flot nr. 6 hos seniorerne og her ud over var Jakob hurtigst i M45 og Jakob kunne kåres som ny Danmarksmester i M45.
Stort Tillykke til både Esben og Jakob.