Cross Cup Øst 2. Runde

Bagsværd AC arrangerer 2. runde af Cross Cup Øst!

Cross Cup Øst er en serie af 3 løb henover vinteren, hvor børn og unge i alderen 6-19 år løber cross (kan også kaldes terrænløb) på enten 2 eller 4 km fire forskellige steder på Sjælland. Til denne runde er der også et særligt sandkassecrossløb for 3-5 årige, hvor forældre også godt må deltage. Crossløb foregår som oftest i parker eller skove på grusstier, græs og skovstier, hvor der både kan være bakket og mange sving, mens underlaget kan være vådt og mudret.

Tilmelding: Via Roster Athletics (link kommer).

Tilmedlingsfrist: 10. november 23.59.

Program d. 15. november 2026:

10.30: Sandkassecross (3-5 år), ca. 1km
11.00: 6-7, 8-9, 10-11 år, ca. 2km
11.30: 12-13, 14-15, 16-19 år, ca. 4km

Holdkonkurrence:

Alle løberne samles point ind til holdkonkurrencen, hvor klubberne dyster mod hinanden. Der samles point i to års aldersklasser, 6-7 år, 8-9 år, 10-11 år, 12-13 år ,14-15 og 16-19 år. De første tre løbere i hver aldersklasser tælller i holdkonkurrencen. Man hører til i den aldersgruppen tilhørende det år som man fylder i 2026. Fx fylder man 8 år i 2026 og tilhører dermed 8-9 års gruppen.

Praktisk:

  • Runden i Bagsværd foregår i Bøndernes Hegn, hvor start- og målområdet er 50m inde i skoven fra græstrekanten ved siden af Bagsværd Rostadion. Ruten er på grusstier og skovstier.
  • Med hensyn til SKO anbefaler vi ikke pigsko, men normale løbesko eller trailsko med ekstra greb under.
  • Der er en del blade på ruten, hvor vi fjerner det værste i svingene. Derudover er der rødder og sten et par steder, som vi markerer med hvid mel. Ruten er markeret med minestrimmel.
  • Der kan parkeres ved Bagsværd Rostadion, Skovbrynet St. eller cirkuspladsen bag Skovbrynet.
  • Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage, og måske andet lækkert.

Se ruten her: https://www.strava.com/routes/3407004224106199262

Der løbes på et 2 km loop, som består af to sløjfer af ca. 1,3 km og 700m.

Sandkassecrossløb løber det ene loop én gang, 700m.

6-11 år løber ét 2km loop.

12-19 år løber to 2km loop, samlet 4km.