For de fleste er uge 30 lig med sommerferie, is på stranden og måske en pause fra de normale træningsrutiner?
Det er dog ikke tilfældet for en stor del af Bagsværd Atletik Club! En stor gruppe på hele 17 aktive var nemlig draget til Bornholm for at deltage i etape Bornholm, og i weekenden blev der afholdt DM i Atletik på Østerbro. Heldigvis med BAC´ere på præmieskamlerne til begge stævner.
Til DM i atletik havde Bagsværd 4 udøvere med:
Lørdag tog Christoffer Frost en fuldstændig sikker sejr på 1500 meter og sikrede sig sit 3. Danske mesterskab i år. Frost ser nu frem mod VM Road mile i København til september, hvor den danske rekord på 4min og 4 sek skal have et skud. Gladsaxenyt var til stede og deres reportage kan læses her: https://gladsaxenetnyt.dk/post/det-lignede-et-udskilningsl%C3%B8b
Søndag fik Christoffer selskab af Joel Ibler Lillesø på 5000 meter. Frost satte et hårdt udgangstempo til en sluttid på 13:30. Håbet var et Joel kunne holde det tempo hjem og sikre sig en sejr og point frem mod EM i Birmingham. Joel kom ind til stævnet frisk og med en rigtig hurtig tid sat for et par uger siden. Desværre var dagen der ikke helt, og Joel måtte se sig slået af Spartas Jonas Gertsen. Igen var gladsaxenyt på pletten og reportage kan læses her https://gladsaxenetnyt.dk/post/det-var-bare-en-d%C3%A5rlig-dag
På kvindernes 1500 meter fik Natalie Vaabengaard prøvet sig af i et stærkt kvindefelt.
I 7 kamp havde BAC Marie Rishøj Pedersen med som snuppede en flot bronze medalje! Udover de flotte sportslige præstationer er Marie også aktiv som børnetræner i klubben. Stort tillykke!
På 400m var Kasper Libak med til sit første senior DM. Kasper gjorde en god figur ved at komme under 53 sekunder for 2. Gang i karrieren og var tæt på en personlig rekord.
Sommerløb i Hornbæk
Lørdag i Hornbæk tog Josefine Rytter en stensikker sejr på 5km. Josefine har døjet med skader hele foråret så fantastisk at se Josefine på startstregen igen!
Podiefest på Bornholm
På Bornholm bød det på etape løb i uge 30. Et marathon fordelt på 5 etaper over 5 dage rundt på hele øen. Etape Bornholm har efterhånden udviklet sig til at blive et ganske kompetetivt løb for den danske elite og sub elite og selvfølgelig var Bagsværd rigtig konkurrencedygtige her også.
Hos børnene vandt Karla Gram klassen 6 – 11 år mens Aske Gram endte på en flot 5. plads hos de 12 til 14-årige drenge.
Signe Jønsson Hylleberg blev sammenlagt nummer 2 og vandt K30 stensikkert.
Elena Efremova fejede al modstand til side og vandt K40 med uhørte 17:16 til nummer 2.
Sammenlagt vinder hos herrerne blev Oliver Matinussen spå 02:14:26. Oliver vandt i sagens natur også sin aldersklasse H25.
Marin Gram var næsten lige så suveræn som Elena og satte skabet på plads i H40 med 11:29 til nummer 2. Martin blev nummer 16 sammenlagt.
Esben Krogh endte som nummer 3 i H30 og som nummer 6 sammenlagt.
Emil Lind-Holm endte som nummer 7 i H30 og sammenlagt nummer 18
Paul Andersen endte som nummer 3 i H60.
I en stærkt besat K60 blev Lise Thurmann nummer 10, Dicte nummer 13 og Anne Kongsgaard nummer 34.
Lars Wetche sluttede som nummer 12 i H60.
Annette Wetche viste klubfarverne i 60+ klassen som løber tirsdag, torsdag og fredag.
Har man lyst til at læse mere om oplevelserne på Bornholm har Paul Andersen skrevet reportager fra hver eneste etape, som udgives her på siden som en seperat nyhed.
Derudover havde Bagsværd et rigtig skarpt 5 mandshold til start som tiltrak stor opmærksomhed fra Tv2Bornholm. Deres reportage kan ses her efter 18 min: https://www.tv2bornholm.dk/etape-bornholm/etape-bornholm/xcsp58bb
Interview med Oliver og Signe efter sidste etape i Rønne kan også ses her: https://www.tv2bornholm.dk/etape-bornholm/etape-bornholm/a2gmmsrw
I Bagsværd ligger vi altså ikke på den lade side, selvom det er årets største ferieuger. Tværtimod!
På lørdag d. 1 afholder vi BAC Track Night på Bagsværd stadion med en masse deltagere!
Kom ned og hep og vær en del af klubben, hvis du altså ikke selv skal deltage, og husk at sig tillykke næste gang du møder en af vores dygtige aktive i klubben!
Se alle de vedhæftede billeder for en stemningsrapport fra konkurrencerne.