I bestyrelsens beretning til årets generalforsamling blev der efterlyst indlæg til klubbens hjemmeside. Ingen havde sagt, at det nødvendigvis skulle være aktuelle nyheder, og derfor fik jeg lyst til at fortælle lidt om BAC's første år i 1970'erne.

Sammen med Arne Fogt har jeg skrevet nogle erindringer om, hvordan det var at være en del af Bagsværd Atletik Club dengang. Vi vil gerne prøve at give et lille indblik i en tid, hvor klubben var ung, og hvor både fællesskabet, træningen og de daglige oplevelser var anderledes end i dag.

Arne og jeg er de eneste, der stadig er tilbage fra klubbens første tid, og derfor føles det som en særlig opgave at få disse minder skrevet ned, mens de stadig står klart i erindringen.

Når man ser tilbage på de første år i BAC, er der en tydelig forskel på både klublivet og idrætsfaciliteterne dengang og nu. Selvom der kun er gået 54 år, virker mange ting meget anderledes. Udstyret, rammerne og mulighederne har udviklet sig meget, men glæden ved atletikken og fællesskabet i klubben er stadig det, der binder generationerne sammen.

Vi håber, at disse små fortællinger kan vække minder hos dem, der var med, og samtidig give nyere medlemmer et indblik i, hvordan det hele begyndte.

Mogens Larsen

2. Foreningsatletik i Gladsaxe i tiden op til stiftelsen af BAC.

I perioden op til stiftelsen af Bagsværd Atletik Club (BAC) i 1972 var der to aktive atletikklubber i Gladsaxe Kommune. Den ene var Gladsaxe Idræts Forenings atletikafdeling, stiftet i 1916, som havde hjemme på Marielyst Stadion i Gladsaxe Idrætspark. Den anden var Bagsværd Idrætsforenings atletikafdeling, stiftet i 1944, med hjemmebane på Bagsværd Stadion.

Begge var forholdsvis små foreninger, hvor Bagsværd var den største. Sidst i 1960'erne flyttede Akademisk Boldklub (AB) til Gladsaxe, og der opstod et stort behov for et moderne fodboldstadion. Omkring 1970 blev den store tribune opført på Marielyst Stadion. Samtidig opstod tanken i kommunen om, at man kunne nøjes med ét atletikanlæg.

Atletikanlægget på Marielyst Stadion var det bedste, men her ønskede man fremover at prioritere fodbolden. Planen blev derfor, at al atletik i kommunen skulle samles på Bagsværd Stadion, hvor begge klubber skulle have til huse.

Det blev hele tiden understreget, at der ikke var tale om tvang. Alligevel følte vi os reelt tvunget til at gå med. Kommunen begrundede beslutningen med, at der ikke var økonomi til at vedligeholde to atletikanlæg. Det kom ikke som nogen overraskelse, for sådan havde situationen været i flere år.

En løsning kunne være at danne en ny fælles forening. I et par år forhandlede Fællesforeningen for Idrætsklubber i Gladsaxe (FIG) med kommunen om de muligheder, der ville opstå, hvis atletikken blev samlet på ét anlæg. Kommunen lovede et særdeles attraktivt stadion i Bagsværd: udvidelse fra fire til seks kunststofbelagte løbebaner, kunststof på tilløbsbanerne til springdisciplinerne, en ny kastegård og meget mere.

Der forelå endda tegninger til en total ombygning af Bagsværd Stadion. Løbebanen skulle drejes, så langsiden kom til at ligge parallelt med jernbanen, og kommunen oplyste, at pengene var afsat på anlægsbudgettet.

Det var svært for klubberne at sige nej til sådanne løfter. Begge atletikklubber var dog klar over, at løsningen ikke var ideel. Bagsværd Stadion var nemlig også hjemmebane for Stengårdens Boldklub og Boldklubben Femina, så der ville blive kamp om banetiderne.

De to klubber mødtes derfor for at drøfte, hvordan samarbejdet skulle organiseres under de nye forhold. Bagsværd tilbød, at medlemmerne fra Gladsaxe blot kunne melde sig ind hos dem, men tilbuddet blev afslået.

Begge bestyrelser blev enige om, at den rigtige løsning var at stifte en helt ny forening. For at kunne gennemføre dette skulle en række formelle forhold bringes på plads. Begge atletikafdelinger måtte udtræde af deres respektive hovedforeninger og derefter nedlægges.

Det lyder måske som en formalitet, men det var ikke nogen let opgave. Det var eksempelvis svært at fortælle Martin Jensen, som havde været med til at grundlægge Gladsaxe Idræts Forening i 1916, at atletikken på Marielyst Stadion nu var slut.

Der skulle også træffes beslutning om, hvilken atletikunion den nye klub skulle være medlem af. Valget faldt på Sjællands Atletik Union frem for Københavns Atletik Union. Få år senere blev de to unioner imidlertid slået sammen.

Herefter skulle der udarbejdes vedtægter for den nye forening, og der skulle vælges en ny klubdragt. Det viste sig heller ikke at være nogen let opgave. De gamle klubdragter kunne naturligvis ikke videreføres.

Bagsværd Idrætsforening udskrev derfor en idékonkurrence blandt sine medlemmer. Den blev vundet af Torben Ravnhøj, som mange sikkert husker, men hans forslag blev ikke anvendt. Det fortælles, at den klubdragt, som BAC stadig bruger, blev designet af Bagsværd Idrætsforenings bestyrelse. Desværre er der i dag ingen tilbage, som kan bekræfte historien.

For at lette sammenslutningen betalte kommunen de nye klubdragter. En af de originale klubtrøjer fra 1972 hænger i dag indrammet i klubbens lokale. Det skal nævnes, at det runde BAC-logo på trøjen først blev tilføjet på et senere tidspunkt.

I maj 1972 var alle forberedelser på plads, og man kunne indkalde til den stiftende generalforsamling for Bagsværd Atletik Club.

Arne Fogt og Mogens Larsen