Tilmelding til halvmaraton 2027

15. september 2026 12:52 , af Lis Knudsen

Tilmelding sker under "Bliv medlem" - Halvmaraton 2027. I vil efterfølgende få tilsendt link til tilmelding.

Besked fra DAF

Det er nu, I skal melde ind, hvis I vil tilbyde jeres medlemmer startnumre til CPH Half næste år, den 19. september 2027.

Den tidlige deadline skyldes, at lotteriet om startnumre åbner den 30. september, og inden da skal vi vide, hvor mange numre, der skal reserveres til medlemsklubber.
 
Vi skal bruge følgende information fra klubberne senest den 29. september kl. 12:
•    Det ønskede samlede antal startnumre for klubben
•    Navn og e-mail på kontaktperson i klubben

Bemærk, at antallet af startnumre er bindende, men at klubben ikke i første omgang skal sætte navn på de, der skal bruge numrene. Klubben skal altså bare bestille det antal numre, klubben kan afsætte.

Information sendes til daf@dansk-atletik.dk.
 
Et startnummer til CPH Half 2027 koster 795 kr. plus 5% i administrationsgebyr pr. startnummer.
 
Startnumrene er personlige og kan (efter de er aktiveret) ikke overdrages til en anden løber, men den enkelte løber kan tegne afbestillingsforsikring ved tilmelding.

DM HALVMARATON

DM halvmaraton bliver en del af CPH Half i 2027 (senior, U23 og masters). DM tilmelding åbner på et senere tidspunkt, men det er vigtigt at understrege, at der ikke bliver mulighed for at bestille startnumre via DAF efter den 29. september kl. 12 – heller ikke til DM.

 

Kasseren